|
Uden Frankrigs fantastiske vinhistorie var vi nok arbejdsløse. Den vigtigste del af den moderne vinopdragelse står der franske vine bag. Man kan roligt påstå at den vinøse vugge stod i Frankrig. Men af en eller anden grund er det nærmest blevet lidt smart at se ned på Frankrig som vinland. sommetider kan man næsten læse nekrologen over Vin du France.
Det er helt skræmmende at tænke på hvordan verden ville se ud uden de forrygende komplekse Cabernet Sauvignon og Merlotvine fra begge sider af Girondefloden i Bordeaux…eller de himmelske og sensuelt forførende Pinot Noir eliksirer fra Côte d’Or i Bourgogne…eller verdens bedste Chardonnayvine fra samme sted…og hvad med Syrah fra den nordlige del af Rhônedalen…så kan alverdens syrahefterligninger godt lægge sig ... man bliver også nærmest religiøs bare ved tanken om den smukkeste druemosaik i verden, Châteauneuf-du-Pape…Sauvignon Blanc fra de oversøiske vinlande smager som parfumevand i sammenligning med de sprøde og frugtintense hvidvine fra Sancerre i Loiredalen…og hvornår har man sidst smagt Champagne uden for Champagne – nej vel?...et af verdens mest charmerende og gæstfrie vinområder er Alsace…og vi kunne blive ved… Der er vist ingen grund til ikke at regne med Frankrig også i vinfremtiden!
Frankrig er og bliver verdens vinland nr. 1, punktum! |
![]() |