UdskrivSøgTip en ven

Spanien

Viva España! Vi mener oprigtigt at landet kandiderer voldsomt til titlen som verdens bedste vinland. Sikkert er det dog at Spanien er verdens pt. mest spændende vinland. Intet andet sted på kloden foregår tingene i vinbranchen med en sådan hast som det i Spanien. Konstant overraskes man af nye gudbenådede vine fra vinområder man slet ikke kendte. Dynamikken i spansk vinindustri er ikke gået ubemærket hen. Det engelske vinmagasin har udtalt at landet er det mest innovative og interessante pt. Den amerikanske vinjournalist, Robert Parker har flere gange udtalt, at Spanien er stedet at søge hvis man vil have mest vin for pengene.

Årsagerne til denne interessante udvikling er naturligvis mange. En af de mest iøjnefaldende er, at Spanien råder over enorme markarealer med verdens ældste vinstokke – et drømmesyn for enhver vinmager. En ny generation af enormt kompetente og nysgerrige ønologer er derfor i gang med at genopfinde Spanien som det vidt forskelligartede vinland det er. Netop forskelligheden i landets vine kommer i fremtiden til at overraske og chokere vinfans verden over – vi er kun vidne til begyndelsen af den nye spanske invasion!

Nyhedsbrev

 

Modtag de seneste nyheder fra Vinova