Det er efterhånden en dårligt bevaret hemmelighed at Rioja med alder kan være et af vin verdens sidste tilbageværende muligheder for at smage vellagret moden vin, der også kan betales. Rioja er et af Spaniens ældst kendte vindistrikter, med optegnelser om vindyrkning helt tilbage til slutningen af 800 (ottehundrede) tallet. Tilbage til nutiden har distriktet oplevet en opblomstring af vinerier, der laver vin i en række forskellige stilarter. Kort og generelt fortalt kan de deles op i:

 

Traditionel Rioja

Rioja’er der laves med en ekstra lang lagring (typisk) på amerikanske egetræsfade, hvor vinene ofte rackes (omhældes fra fad til fad). Det giver fortrinsvis elegante, og lyse vine med en duft der præges af tertiære duftelementer, og med en burgundisk karakter. Vinene laves primært på Tempranillo, men også med tilsætning af Graciano, Garnacha og Viura druer. Helt oprindeligt har det været fieldblends af både rød- og en smule hvidvinsdruer.

Moderne Rioja

En stilart der for alvor tog fart i slutningen af 1990’erne og starten af 00’erne. Rioja’er med stor ekstraktion, der typisk lagres på ny eller delvis ny, fransk eg med kortere lagringstid og minimal racking. Vinens struktur er tættere og den er mørkere i farven. Karakteren er præget af fadets tanniner og med et mere kraftfuldt udtryk af primær frugt og fad. Vinene er ofte 100% Tempranillo.

Terroir Rioja

Den nyeste "kategori" af producenter der har været fremherskende de sidste 10-15 år. De henter elementer af begge ovenstående stilarter, men har større fokus på druerne, og at udtrykke de enkelte parcellers særegne karakteristika. Bodegas Bhilar hører til denne kategori. 

RIOJA 2

Crianza/Reserva/Gran Reserva

Betegnelserne kom først officielt i 1980, og fortæller om vinens mængde af lagring på fade og flaske. Før denne tid havde vinene oftest kun årgangen på flasken. I dag anvendes betegnelserne også meget sporadisk hos producenterne.

 

Gammel Rioja

Når vi taler Rioja med alder, er det ofte de traditionelle Rioja’er der er fokus på, selvom de moderne producenter også kan holde til en del år på bagen. Måden de traditionelle Rioja’er laves på med gentagne rackings (omhældning fra fad til fad) gør at vinene under denne proces samtidig tilføres en smule ilt, der gør dem enormt lagringsværdige. Ilten de efterfølgende modtager gennem lagring påvirker med andre ord vinen mindre, end sædvanligt. Den omfattende racking (pålidelige kilde fortæller at tophuset Lopez de Hereida racker hver 6. måned), gør også at vinene meget sjældent udvikler bundfald i flasken, selv med mange årtier på bagen. Blandt andet derfor er de gamle Rioja vine helt i særklasse når det gælder store modne vinoplevelser, og det endda til meget overkommelige penge. 

 

Få producenter

At antallet af forskellige producenter af gammel Rioja kan synes begrænset, skal findes i det faktum at der tidligere simpelthen ikke var ret mange producenter i Rioja. Tilbage i 1964 fandets der således kun 26 producenter der dyrkede og flaskede Rioja – i dag er der over 600 producenter.

 

Se vores udvalg af gamle Rioja'er her og

Se vores Riojaer fra Bodegas Bhilar her

 

RIOJA 3

on